top of page

Socialrådgiver - Samfundsfag B,Psykologi C

Udarbejdet af:Annette Tvilling Kreilgaard, Paw Hedegaard Amdisen, Signe Schmidt & Rebekka Rughave Joensen

Resumé

I forløbet “Magnus i mistrivsel - socialrådgiverens dilemmaer” skal eleverne arbejde med denne case og problemstilling: 
“Du er socialrådgiver/familierådgiver i myndighedsafdelingen i X-kommune og har modtaget en underretning om Magnus, der går i 4. klasse. Magnus er ofte fraværende og udviser tegn på mistrivsel. Desværre er ressourcerne begrænsede i kommunen og kommunikationen med forældrene og Magnus lærere er vanskelig. 

 

Din leder på kommunen har informeret om at afdelingen bliver nødt til at spare på en række tiltag, da der i løbet af året er brugt for mange ressourcer allerede, hvilket begrænser dine muligheder i forhold til Magnus.

 

Forældrene ligger i skilsmisse og har forskellige opfattelser af, hvad der kan hjælpe Magnus. Lærerne omkring Magnus er pressede på tid. Til møderne er det en udfordring at opretholde en god dialog. 

 

Hvad gør du for at hjælpe Magnus, så han igen kan trives både hjemme og i skolen?”
Hvordan arbejder du når der er bekymring for et barn (i skolen)?
Hvordan  vejleder og handler du i mødet med forældre og lærere?
Hvilken rolle spiller barnets sociale og familiemæssige baggrund for sagsbehandlingen?
Hvilken rolle spiller de samfundsmæssige og politiske rammer?

 

Fagene samfundsfag B og psykologi C bidrager til problemløsningen på denne måde: 
Med samfundsfag sættes fokus på de samfundsmæssige og politiske rammer omkring børn og familier i mistrivsel og med psykologien stilles skarpt på psykologiske og sociale forhold samt kommunikation. Derved bidrager fagene til at give et helhedsorienteret billede af socialrådgiverens teoretiske fundament.

Sådan indgår professionen

Der vil i forløbet være fokus på sagsgangen i socialrådgiverens arbejde med børnesager, herunder socialrådgiverens opgave i at:
- Understøtte/oversætte/formidle rettigheder mv.

  i kontakt med borger
- Inddrage barnet i egen sag gennem netværksmøde

  og børnesamtale.
- Deltage i evt. indsatser
- Vurdere udbytte af indsatser
- Forstå bekymringer og mestre kontakten til

  både myndighed og behandlingsindsatser. 

 

Hvert skridt i socialrådgiverens arbejde i en børnesag knyttes til en lektion i lektionsplanen. Følgende skridt belyses derved: 
- Screening af en konkret underretning: Vurdering af

  hvorvidt der er brug for akut handling ved bekymring om

  vold eller seksuel vold.

- Netværksmøde: Forældrene og barnets lærere indkaldes

  til et netværksmøde, og socialrådgiveren forbereder sig i

  forhold til mødets struktur og kommunikation.
- Socialrådgiveren afholder børnesamtale. 
- Socialrådgiverens vurdering af næste sagsskridt på

  baggrund af netværksmøde og børnesamtale: 

  Forebyggende tiltag, afdækning eller børnefaglig

  undersøgelse? 
 

Sådan “gør” eleverne professionen

Caseanalyse og mini-rollespil skal indgå som en del af progressionen i forløbet. 
Eleverne skal flere gange i forløbet prøve kræfter med de redskaber en socialrådgiver typisk bruger i forbindelse med børnesager (som f.eks. “ICS-trekanten”, “Børnelinealen”, “Tragtning”).  
Eleverne præsenteres desuden for et “spil”, hvor eleverne konfronteres med de forskellige dilemmaer, som socialrådgiveren kan sidde med, når der er bekymring for et barn.

Link til video - lærer/kursist der udtaler sig

bottom of page