Professionsrettede undervisningsforløb
Styrket praksisfaglighed for undervisere i gymnasiale fag

Som socialrådgiver arbejder du med mennesker, der står i svære livssituationer. Du rådgiver, støtter og hjælper borgere med at få overblik over deres situation og adgang til relevant hjælp.
Socialrådgivere arbejder ofte i kommuner og samarbejder med mange forskellige faggrupper.
Arbejdet kræver, at du kan undersøge og vurdere borgeres situation, træffe beslutninger inden for lovgivningen og reagere, når der er behov for handling. Socialrådgiveren har en koordinerende rolle og træffer faglige, juridiske og etiske valg med borgerens behov og rettigheder i centrum.
Type uddannelse: Professionsbacheloruddannelse
Uddannelsens varighed: 3½ år (inkl. praktik)
Hvor i Danmark kan man tage uddannelsen:
På professionshøjskoler i flere byer i Danmark, bl.a. København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Vejle og onlineudbud enkelte steder
Hvordan er uddannelsen bygget op:
Uddannelsen veksler mellem teori og praktik. Du har undervisning i bl.a. socialt arbejde, jura, psykologi og samfundsforhold samt et længere praktikophold, hvor du afprøver faget i praksis
Hvad er adgangskravene:
-
HF eller anden gymnasial uddannelse giver direkte adgang
-
Alternativt adgang via erhvervsuddannelse eller enkeltfag
-
Ingen specifikke niveaukrav ved gymnasial eksamen
Beskæftigelse:
Kommuner, regioner, staten, NGO’er og private organisationer – fx inden for børn og unge, beskæftigelse, udsatte voksne eller integration
Læs mere på Uddannelsesguiden Socialrådgiver