top of page

Professionsrettede undervisningsforløb

Styrket praksisfaglighed for undervisere i gymnasiale fag

Det samlede projekt består af to delprojekter:
Professionsretning af fagpakkefag, SSO, dansk og matematik på den toårige HF (Region Midtjylland) 
Styrket praksisfaglighed på HF (Region Sjælland)

Fælles for begge projekter er, at de er etableret som et tværgående samarbejde mellem HF-udbydere og videregående uddannelsesinstitutioner. Projekternes ambition er at skærpe det professions- og praksisrettede sigte i HF og kvalificere elevers indsigt i forskellige professioner. I projektperioden udvikles og afprøves undervisningsforløb målrettet både professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser inden for blandt andet sundhed, undervisning, pædagogik, teknik og erhverv.
 

Projekternes ambition er at styrke elevernes motivation, trivsel og faglige udbytte ved at gøre undervisningen mere virkelighedsnær og meningsfuld gennem kobling fra fag til konkrete professioner og arbejdsopgaver. Samtidig skal projektet kvalificere elevernes grundlag for at træffe uddannelsesvalg efter HF ved at øge deres indsigt i videregående uddannelser og egne interesser og kompetencer.
 

De udviklede forløb og materialer stilles frit til rådighed via denne fælles platform og udbredes gennem kompetenceudvikling til HF-lærere.

 

Professionsretning af fagpakkefag, SSO, dansk og matematik på den toårige HF 


I projektet Professionsretning af fagpakkefag, SSO, dansk og matematik på den toårige HF har HF- og VUC-institutioner i Region Midtjylland i samarbejde med VIA University College, erhvervsakademierne og Syddansk Universitet udviklet, afprøvet og evalueret professionsrettede og praksisorienterede undervisningsforløb, der skal styrke koblingen mellem almene fag og konkrete professioner.

Der er i projektet udviklet 9 eksemplariske, tværfaglige og særfaglige undervisningsforløb målrettet otte forskellige professions- og erhvervsområder samt tilhørende forløb i SSO. Forløbene understøttes af visualiserende og praksisnære læremidler, herunder videomateriale og cases, der gør professionerne konkrete og tilgængelige for eleverne.
Som en del af projektet gennemføres der løbende følgeforskning, der undersøger effekten af de professionsrettede forløb på elevernes motivation, læring og uddannelsesafklaring samt udvikler ny viden om professions- og praksisorienteret didaktik i en almen ungdomsuddannelse. På baggrund af dette afvikles der  i efteråret 2027, kompetenceudvikling af HF-lærere i hele Region Midtjylland  med henblik på at sikre forankring og anvendelse i praksis.

 

Styrket praksisfaglighed på HF 


I projektet Styrket praksisfaglighed på hf udvikles der på tilsvarende vis 15 undervisningsforløb. Her udvikles forløbene i et samarbejde mellem fire HF-skoler i hovedstadsområdet, Københavns Professionshøjskole (KP) og Erhvervsakademi København (EK). De 15 forløb dækker 13 professioner og 12 HF-fag.
 
Til disse 15 undervisningsforløb er der udviklet eksempler på SSO- og eksamensspørgsmål.

Som i projektet Professionsretning af fagpakkefag, SSO, dansk og matematik på den toårige HF gennemføres der løbende følgeforskning.
 

Deltagende institutioner fra Region Midtjylland:  
De deltagende HF- institutioner:
Herning HF & VUC
Horsens HF & VUC
Nørre Nissum HF
Randers HF & VUC 
Skanderborg- Odder Center for Uddannelse 
TH Langs HF & VUC
Aarhus HF & VUC
VEVOskolen. 

 

Deltagende videregående institutioner:   
VIA University College, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Midt Vest og Danica 

Deltagenede forskerer kommer fra: 
VIA Center for Professionsstudier, Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning v. SDU.

Projektansvarlige 

Professionsretning af fagpakkefag, SSO, dansk og matematik på den toårige HF:

​Lene Madsen 
Uddannelseschef på Aarhus HF & VUC, MA@aarhushfogvuc.dk 


Liv Tind Hauch
Uddannelseschef på Herning HF & VUC, LTH@hhfvuc.dk

Styrket praksisfaglighed på HF:  

Rikke Sommer Bennetzen
AC-medarbejder på Københavns VUC, risb@kvuc.dk

Web- & logo design: ​
Michael Warrer Larsen, mw@aarhushfogvuc.dk 

bottom of page