Professionsrettede undervisningsforløb
Styrket praksisfaglighed for undervisere i gymnasiale fag

Som financial controller arbejder du med økonomistyring, revision, regnskaber, løn og budgetter.
Financial controller-uddannelsen kan føre til en karriere inden for revision, økonomi og løn i store og små private eller offentlige virksomheder.
Uddannelsen klæder dig på til at kunne forstå og analysere økonomiske problemstillinger,og du vil kunne komme til at arbejde med fx controller- og rådgivningsopgaver, budgetter, regnskaber og løn. Du får en bred viden om bla. erhvervsøkonomi, samfundsøkonomi, erhvervsjura og skatte- og momsret, som du kan gå direkte ud og bruge i erhvervslivet.
Type uddannelse: Erhvervsakademiuddannelse
Uddannelsens varighed: 2 år (inkl. praktik)
Hvor i Danmark kan man tage uddannelsen:
På erhvervsakademier i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Hillerød og Kolding.
Hvordan er uddannelsen bygget op:
Uddannelsen arbejder med oplæg, cases, projekter, øvelser, opgaver og præsentationer, som tager udgangspunkt i danske og udenlandske virksomheder. Du er i praktik i tre måneder.
Hvad er adgangskravene:
· HF eller treårig gymnasial uddannelse
· Alternativt adgang via erhvervsuddannelse eller enkeltfag
· Krav om engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B
Beskæftigelse:
Økonomiafdelinger, revisionsvirksomheder. Mulighed for videreuddannelse til revisor.
Læs mere på Uddannelsesguiden Financial controller