Professionsrettede undervisningsforløb
Styrket praksisfaglighed for undervisere i gymnasiale fag

Bygningskonstruktøren har indsigt i byggeri, konstruktioner og byggeprocesser og arbejder med at planlægge, projektere og koordinere bygge- og anlægsprojekter
Bygningskonstruktøren skal kunne analysere og udvikle byggetekniske løsninger, sikre at byggeri lever op til gældende regler og formidle faglige vurderinger til samarbejdspartnere på tværs af byggeprocessen.
En bygningskonstruktør har en central koordinerende rolle og træffer fagligt begrundede beslutninger. Beslutningerne bidrager til bæredygtigt og funktionelt byggeri.
Som studerende lærer du at planlægge, projektere og koordinere bygge- og anlægsopgaver, hvor du løbende kombinerer praktiske erfaringer med teoretisk indsigt.
Type uddannelse: Erhvervsakademiuddannelse
Uddannelsens varighed: 3 ½ år (inkl. praktik)
Hvor i Danmark kan man tage uddannelsen:
På erhvervsakademier i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Randers, Esbjerg, Holstebro, Horsens, Næstved og Guldborgsund.
Hvordan er uddannelsen bygget op:
Uddannelsen er opbygget omkring tværfaglige projekter, som udgør kernen i undervisningen. Derudover indgår både traditionel holdundervisning og arbejde i studiegrupper. Uddannelsen er struktureret omkring fire centrale temaer: produktion, projektering, virksomhed samt kommunikation og samarbejde
Hvad er adgangskravene:
• HF eller treårig gymnasial uddannelse
• Krav om matematik C
• Adgang via relevant erhvervsuddannelse
Beskæftigelse:
I byggebranchen – eksempelvis i ingeniør-, entreprenør-, og arkitektfirmaer, fx i stat og kommune, i bolig- og administrationsselskaber, i forsikringsselskaber, kreditforeninger og i teknologiske institutter.
Læs mere på Uddannelsesguiden Bygningskonstruktør